EN STRATEGI FOR SVAGE, NORMALE OG KRAFTIGE LYDE
Widex tilpasningsstrategien for svage lyde går ud på at holde dem over klientens høretærskel. Det indebærer en meget lav kompressionstærskel med EDRC (Enhanced Dynamic Range Compression), der har været kendt fra Widex høreapparater siden Senso Diva.
Den generelle tilpasningsstrategi for svage lyde er en normaliseringsstrategi, der stiler efter at matche en normalthørendes lydstyrkeopfattelse så meget som muligt.
Når det gælder normale taleniveauer, stiler Widex efter at skabe optimal taleforståelighed. Det opnås ved hjælp af et udligningssystem, hvor hvert enkelt frekvensområde forstærkes tilstrækkeligt til at gøre talekarakteristikaene hørbare for brugeren.
Forstærkningen optimeres også efter det omgivende lydmiljø gennem implementering af Speech Enhancer, der optimerer forstærkningen i områder med tale ved hjælp af taleforståelighedsindekset (Speech Intelligibility Index, SII).
Den generelle strategi for kraftige lyde er, at brugeren skal opfatte dem som lyd, men ikke som ubehagelig kraftig. Der anvendes en normaliseringsstrategi, hvor en lyd, der opfattes som kraftig af en normalthørende, også vil lyde kraftig for høreapparatbrugeren.