Sådan ændrede chippen branchen

Med introduktionen af transistoren i 1947 blev det pludselig muligt at fremstille elektroniske kredsløb, der var hurtigere og mere komplekse, hvilket resulterede i mindre og mere effektive anordninger. Transistorer blev imidlertid oprindeligt fremstillet som individuelle komponenter og tilsluttet til andre elektroniske komponenter for at danne et kredsløb, og til sidst skabte dette problemer, fordi der ganske enkelt var for mange komponenter. For at gøre kredsløbene endnu hurtigere skulle transistorerne pakkes tættere og tættere sammen.

Mikrochippen kan takke to flittige og hårdtarbejdende elektronikingeniører, Jack Kilby og Robert Noyce, for sin tilblivelse. Ved en skæbnes tilskikkelse arbejdede de begge på at løse det samme problem på omtrent samme tid i slutningen af halvtredserne, dvs. hvordan man får mere ud af mindre.

Deres løsning på transistorernes fysiske begrænsninger var at pakke ikke blot transistorerne, men alle de andre elektriske komponenter som modstande, kondensatorer og dioder ind i et enkelt stykke halvledermateriale, eller en chip, alt sammen fremstillet af det samme materiale (silikone): Det betød, at alt kunne blive forbindes med hinanden og danne et komplet kredsløb.

På størrelse med en negl

Som forsknings- og udviklingsingeniør Thomas Troelsen forklarer, består chippene i dag af millioner af indbyrdes forbundne transistorer, alle pakket sammen på nogle få kvadratmillimeter. “Når vi taler om en chip, er det i virkeligheden en skive silikone, et meget almindeligt kemisk element, som er på størrelse med en fingernegl,” siger han. “Fingernegle varierer i størrelse, og det gælder også for chips. På denne skive silikone er der bygget et netværk af transistorer og nogle gange andre elektroniske komponenter, som danner et integreret kredsløb.”

For høreapparatindustrien har chippen været intet mindre end revolutionerende. Det har ikke kun betydet en markant reduktion i størrelsen af høreapparater, men ifølge Dr. Bob Morley, Associate Professor of Electrical and Systems Engineering ved Washington University i St. Louis, USA, har chippen også radikalt forbedret lydbehandling og givet mulighed for inkorporering af en lang række funktioner. "Efterhånden som transistorer blev mindre, og vi kunne lægge mere på en chip med den samme batteristrøm, blev vi i stand til at tilføje avanceret aktiv undertrykkelse af feedback (hyl) og støjreduktionsalgoritmer.”

Mere ud af mindre

Chips har uden tvivl radikalt ændret industrien. "Man kan roligt sige, at chips generelt, og digitale chips i særdeleshed, har revolutioneret høreapparatindustrien," siger Thomas Troelsen. “Uden analoge chips ville udviklingen have stoppet ved 1985-niveauet, og uden digitale chips ville udviklingen have stoppet ved 1995-niveauet. Grænsen for, hvad vi kan lægge ind i et høreapparat, forhøjes hele tiden af den teknologiske udvikling i halvlederindustrien, dvs. chip-producenterne.”

Og denne utrolige teknologi har i sidste ende givet høreapparatbrugere enorme fordele – ikke blot med hensyn til teknologi, men også med hensyn til design. "Chippen har gjort det muligt at have flere funktioner og samtidig bruge mindre strøm og mindre plads. Dette har også haft indflydelse på høreapparatdesignet. Da chippen optager mindre plads og bruger mindre strøm, kan høreapparatet være mindre, og batteriet kan være mindre. Dette opfordrer til mere attraktive design,” siger Thomas Troelsen.

Bob Morley er enig i, at den digitale teknologi har resulteret i udvikling af høreapparater, som ikke blot har en fremragende kvalitet og bedre taleforståelighed, men som også er mere behagelige at bære. Det er også vigtigt at huske, at teknologien har haft en stor indflydelse på audiologien som helhed. For professionelle har chipteknologien “krævet mere uddannelse for at kunne tilpasse avancerede høreapparater,” siger han. Men “audiologen har mange flere funktioner, som han kan gøre brug af nu for at hjælpe høreapparatbrugere.” Og brugerne kan nyde fordele som “tilpasningspræcision og – stabilitet og komfort, takket være begrænsning af maksimalt output og feedback-hyl, samt støjreduktion og retningsmikrofoner for bedre taleforståelighed.”

Ét er sikkert, uden den beskedne mikrochip ville verden – og ikke mindst høreapparaterne – være meget anderledes.