WIDEXLINK

WidexLink er vores patentbeskyttede teknologi til digital radiofrekvenstransmission. Teknologien er udviklet til at give den bedst mulige lydkvalitet i høreapparater.

WidexLink giver mulighed for overførsel af lyd fra audioudstyr (f.eks. DEX enheder) til høreapparater og udveksling af synkroniseringsdata mellem høreapparater.

STREAM LYD FRA EKSTERNE ENHEDER

Teknologien anvendes også til overførsel af data mellem fjernbetjeningen (RC-DEX) og høreapparatet samt til udveksling af synkroniseringsdata mellem høreapparater (InterEar kommunikation).

Vi er overbeviste om, at trådløs teknologi er fremtiden inden for høreapparatbranchen. Men om en given trådløs transmissionsteknologi får succes, afhænger af mindst tre centrale ting, når det handler om høreapparater: Lydkvalitet, overførselsrobusthed og strømforbrug.

Det er ikke en nem opgave at udvikle et system, der på samme tid er i stand til at opretholde en høj lydkvalitet, sikre lavt batteriforbrug og være robust overfor overførselsfejl.

For at nå sådanne mål er det trådløse systems nøglekomponenter udviklet med stor omhu.

LYDKVALITET

Først blev der udviklet en hurtig og effektiv audiocodec (forkortelse for kodning/afkodning) og et nyt og følsomt digitalt radiomodtagersystem for at sikre hurtig, stabil og problemfri overførsel af lyd og data. Det var et krav, at den digitale audiocodec skulle være baseret på et kodningsprincip, der kunne sikre, at signalet opfattes som værende så tæt på den originale lyd som muligt.

En vigtig faktor for bibeholdelse af høj lydkvalitet er en lav lydforsinkelse i det trådløse overførselssystem. Det digitale kodningssystem er udviklet på en sådan måde, at ingen data skal sendes igen, så hastigheden af audiosignalets overførsel nedsættes.

WidexLink har faktisk en uovertruffen lille forsinkelse på <10 ms ved overførsel af lyd. Det giver minimal forvrængning og en ekkofri lydkvalitet, når direkte lyd i rummet blandes med overført lyd.

WidexLink har faktisk en uovertruffen lille forsinkelse på <10 ms ved overførsel af lyd. Det giver minimal forvrængning og en ekkofri lydkvalitet, når direkte lyd i rummet blandes med overført lyd.

Audiobåndbredden er også vigtig for høj lydkvalitet. Takket være WidexLink teknologien kan vi tilbyde branchens førende audiobåndbredde fra 100 Hz til 11,2 kHz for overført lyd i modeller med en ClearBand højttaler.

BATTERIEFFEKTIVITET

I forbindelse med udviklingen af WidexLink var det også vigtigt at sikre stor batterieffektivitet. Det lykkedes ved hjælp af effektive metoder til datakompression og en ny patentanmeldt og meget følsom radiomodtager, der muliggør lav transmissionseffekt.

BEHOVET FOR NY TEKNOLOGI

I dag er bluetooth sandsynligvis den mest populære trådløse teknologi til overførsel af data og digital lyd. Bluetooth er imidlertid udviklet til mobiltelefonindustrien og har visse ulemper, der giver store problemer i høreapparater.

Bluetooth er først og fremmest en meget energikrævende teknologi. Bluetooth chippen bruger så meget strøm, at den i praksis ikke kan anvendes i høreapparatbranchen.

KONSEKVENSERNE VED FORSINKELSE

De psykoakustiske konsekvenser som følge af forsinkelsen mellem den direkte lyd og den overførte lyd:

150 ms forsinkelse: Alvorlig ekkoeffekt. Lyd og tv-billede er ikke synkrone

30-40 ms forsinkelse: Tydelige ekkoeffekter begynder at vise sig

10-30 ms forsinkelse: Skarp metallisk lyd på grund af kombinationsfiltereffekten

0-10 ms forsinkelse: Transparent lyd

Widex teknologiens uovertrufne lave forsinkelse på <10 ms giver et minimum af forvrængning og ekkofri lydkvalitet.

Gå til toppen