Undersøgelser har vist, at hvis man er afskåret fra at høre højfrekvente lyde, kan det have en negativ indvirkning på opfattelse af tale.
Det er også klart, at et højfrekvent høretab kan medføre en forsinket eller manglende udvikling af normalt sprog.
Man kan skelne lyde i talesproget, afhænger meget af, i hvor høj grad man har adgang til højfrekvente lyde. For konsonanters vedkommende ligger den spektrale energi primært i det højfrekvente område.
Fonemer som /s/, /∫/, /t/, /z/ er derfor vanskelige at skelne, hvis man har et høretab i de høje frekvenser. I engelsk talesprog er det vigtigt at kunne skelne mellem /s/ og /z/, fordi disse fonemer angiver flertal, genitiv og sammentrækninger samt tredje person ental.
Ved højfrekvent høretab er evnen til at adskille engelske ord, der lyder næsten ens, som f.eks. sip – tip – ship – chip samt but – bus – bust også forringet. Det påvirker også sproggengivelsen med hensyn til korrekt udtale af f.eks. /s/-lyde i talesproget.